Viden 2018-02-10T16:49:56+00:00

Musikterapi, klip er fra Tv Midt Vest den 17. Oktober 2017

1612, 2017

Sådan ansøger Du om hjælpemidler

Hvordan ansøges om hjælpemidler? Ansøgning om hjælpemidler skal ske til bopælskommunen. Kontakt kommunens afdeling for hjælpemidler – eller udfyld og indsend skemaet “Ansøgning om hjælpemiddel/forbrugsgode/boligindretning.” Hjælpemiddelområdet reguleres af Serviceloven. Det er kommunen, som vurderer, om et hjælpemiddel giver en væsentlig daglig lettelse. Serviceloven Hjælpemidler § 112. Kommunalbestyrelsen skal yde støtte til hjælpemidler til personer med [...]

4 gode råd

  1. Husk, at du selv er det vigtigste instrument i forhold til at få skabt nærvær og en positiv relation. Viden om arousalregulering, validering af følelser og din brug af stemmen, kropsholdning, bevægelser og vejrtrækning samt brug af musik kan sætte dig i stand til at forebygge vanskelige pleje- og omsorgssituationer og forbedre din kommunikation, relation og samværsform til personerne med demens.

  2. Afstem dig efter, hvor personen med demens er, og tag udgangspunkt i nuet. Personer med demens er ikke optimalt i stand til at se sammenhæng mellem fortid, nutid og fremtid, men er ”overgivet” til den affektive oplevelse i nuet. Mening og sammenhæng må skabes via dig som omsorgsgiver.

  3. Musikalsk nærvær i den indledende kontakt med personen med demens. Vær opmærksom på at undlade ”gøren” og hav i stedet fokus på ”væren”. Rolig tilstedeværelse og evne til ”at være” kan få personen med demens til at slappe af og føle sig tryg. Blid sang, nynnen eller nonverbal kommunikation gennem musik kan være indgangsporten til at skabe kontakt.

  4. Indhent oplysninger om personens musikbiografi og musikpræferencer. For at kunne opretholde en demensramt persons identitetsoplevelse er det nødvendigt at have et detaljeret kendskab til personens livshistorie, samt hvilken musik og hvilke sange der har haft betydning for personen igennem livet.

Musik kan:

– fremkalde minder.
– gøre at Hjernen danner oxytoksin som skaber en følelse af hygge, ro og nærvær.
– gøre at Hjernens kognitive niveau hæves og sprogcentret kan stimuleres.
-styrke hukommelsen.
– lindre smerter.
– skabe tryghed, ro.
– aktivere og forløse følelser.
-live personen op.
-styrke fysikken.
-afhjælpe stress samt mindske angst og depression.
– nedsætte forstyrrelsesgraden af udadreagerende adfærd.
– i flere tilfælde erstatte demensmedicin.

af Kasper Jørgensen

Musik og sang indgår i det socialpædagogiske arbejde med personer med demens. Forskning i effekten af musik og sangterapi ved demens har ikke givet entydige resultater, men nogle undersøgelser peger i retning af, at musik og sang kan have positive virkninger med hensyn til at dæmpe uro, irritabilitet, vrede, vandren, rastløshed og andre neuropsykiatriske symptomer.

Musik og sang har for mange mennesker en unik evne til at fremkalde følelser og erindringer. Fremskreden demenssygdom går ofte ud over de sproglige færdigheder, men nogle af dem, der mister sproget som følge af demens, er stadig i stand til at synge. Andre er på trods af udtalt hukommelsesbesvær i stand til at huske sangtekster, holde en rytme eller spille på et instrument. Sang udgør i nogle tilfælde den sidste sproglige udtryksform ved svær demens.

Musik og sangs modstandskraft mod demens hænger formentlig sammen med den måde, som hukommelsen er organiseret på. Personlige erindringer (episodisk hukommelse) og almen viden (semantisk hukommelse) understøttes af hippocampus og tilgrænsende områder på indersiden af temporallapperne – hjerneområder, der rammes hårdt ved Alzheimers sygdom. Derimod er musik,  sang og dans knyttet til den såkaldte procedurale hukommelse, en slags hukommelse for handlinger og bevægelser, der i vidt omfang fungerer uafhængigt af hippocampus. Det giver derfor god mening, at musik, sang og dans for nogle mennesker med svær demens kan udgøre en kommunikations- eller kontaktmulighed.

Der er siden 1990’erne offentliggjort op imod 70 undersøgelser vedrørende virkningen af musikterapi. Imidlertid er de fleste studier karakteriseret ved få deltagere, begrænset varighed og mangelfuld beskrivelse af metode og resultater. En systematisk og kritisk litteraturgennemgang  (et Cochranereview) fra 2004, der senest blev opdateret i 2011, fandt på baggrund af 10 randomiserede kontrollerede studier, at den metodemæssige kvalitet af undersøgelserne var for ringe til at drage brugbare konklusioner vedrørende en eventuel effekt.

Andre oversigtsartikler, der anvender mere liberale vurderingskriterier, peger på en række mulige positive effekter af musik og sang i forhold til personer med demens. En systematisk litteraturgennemgang fra 2012 baseret på ‘narrativ syntese’ finder således, at der foreligger konsistent evidens for at musikterapi ved demens på kort sigt er associeret med forbedring af humøret og reduktion i adfærdsændringer. Især sang synes at være effektivt. Der foreligger dog ikke forløbsundersøgelser af høj kvalitet, der viser effekt af musikterapi på længere sigt. Oversigtsartiklen er baseret på 18 studier, hvoraf otte drejede sig om adfærdsmæssige og psykologiske aspekter, fem studier undersøgte hormonelle og fysiologiske ændringer og fem studier fokuserede på sociale og relationelle aspekter af musikterapi.

%d bloggers like this: